Aage Hauglands Gyde (5)(link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 1999. Ved tandlægerne i Torvegade.

Almindingensvej

Midt på øen ligger den grønne kæmpeoase Almindingen, der med sine 3.800 hektar er Danmarks tredjestørste skov. Almindingen er Disneyland for naturelskere. Vandreren kan gå gennem sprække-dale lige fra de mindre og intime til øens største sprækkedal Ekkodalen, hvor klipperne tårner sig mange meter lodret op i luften. Den fugleinteresserede kan overskue fuglelivet fra udkigstårne i skovens to største moser eller besøge de mange mindre moser og kær, som er strøet rundt omkring i skoven.

Historien går helt tilbage til begyndelsen af forrige årtusinde ved resterne af den gamle kongeborg Lilleborg.

Aspevej (link til aspevej.dk)

Asp blev tidligere brugt til fremstilling af tændstikker. Men da engangslighteren slog igennem gik asp i glemmebogen. Siden er aspetræet stort set kun blevet brugt til papirfremstilling. Selv da energikriserne kradsede, var det ikke asp, men andre poppelarter, der skulle bidrage til erstatning for olie ved at blive dyrket intensivt.

Benny Andersens Boldgade (13) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2005. P-pladsen ved Østermariehallen.

Bent og Lars Ulrik Mortensens Overgang. (20) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej-overgang 2010. Fodgængerovergang på Svanekevej ved kirken.

Bodil Udsens Plads (3) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 1997. P-plads på Lundsvej.

Bogfinkevej

Bogfinken (Fringilla coelebs) er en af de almindeligste fugle i Danmark. Hannen har blågrå pande og nakke, brystet og kinderne er lysebrune, ryggen er rødbrun, den har hvidt på vinger og halen, hunnens overside er olivenbrun og undersiden lysere gråbrun. Den bygger rede næsten alle steder, hvor der er spredte træer, men den yngler ikke i tæt skov. Den vil helst være i bøgetræer og buske.

Sangen er meget karakteristisk, den består af en trille, der sætter tempo på og afsluttes af en slutstrofe, det såkaldte "slag." Man siger, at bogfinken synger "De´-de´-de´-de´-de´-ka´-je´-si´-li´-så -tit -de´-ska´-vær´." Bogfinkens sprog er forskelligt fra egn til egn, for den synger med dialekt. Det betyder, at den har en sang i en egn, og den har en anden sang i en anden egn. Bogfinkens lokkestemme "fink-fink" har givet navn til hele finkefamilien. Første del af dens navn fortæller, at den spiser bøgetræernes frugter, bog.

Buskevej

Har Buskevej fået navn efter Buskegård, eller er det den anden vej rundt, at Buskegård har taget navn efter Buskevej?

Byfogedvej

Byfogeden var oprindelig kongens mand i lokalsamfundet, kendt fra 1400-tallet. I 1500-tallet blev han leder af bytinget og begyndte at fungere som dommer. I 1600-tallet var det (i købstæderne) magistraten og byfogeden der i fællesskab varetog administration og retsudøvelse. Det var i regelen en respekteret borger af købmandsstanden der varetog embedet, og han var tit medlem af magistra-ten, både før og efter tiden som foged. Efterhånden samles de fleste af byens administrative funktioner i embedet, og han bliver i løbet af 1700-tallet den første professionelle embedsmand i lokal-samfundet.

Det var mange og forskelligartede funktioner han kom til at varetage: Han var dommer i både by-ting og fogedret, han var auktionsholder, varetog boskifte og tinglysningsvæsen, og fra 1701 fungerede han som politimester og i mange tilfælde også som både magistrat og byrådsformand.

I 1736 kommer en forordning om at dommere skal gennemgå en juridisk eksamination, men det slår kun langsomt igennem, idet kongen ofte valgte efter indstilling fra stiftamtmanden, som ofte tog lokale hensyn. Det var også stiftamtmanden der havde tilsyn med underretterne.

Før 1919 var herredsfogeden både politimester og dommer. Hvis der var en købstad i retskredsen, så var i tiden 1868-1919 herredsfogeden også kongevalgt borgmester for staden. I denne periode varetog herredsfogeden altså de funktioner, som byfogeden tidligere havde haft.

Bølsbakke

En sidevej til Bølshavnsvej.

Bølshavn

Alle er blevet betaget af Bornholm - også Kong Frederik VI' og hans gemalinde lensgrevinde Danner (Louise Rasmussen før det høje ægteskab) ved deres besøg på øen i 1856. Kongen blev især henrykt for øboerne, da snobbe-riet så godt som ikke eksisterede på Bornholm. Han blev så glad for fiskerne og de øvrige beboere i Bølshavn, at han gav dem et areal, nu »Bølshavn Frihed«. Indtil for ganske få år siden betalte beboerne en jordbrugsafgift på 9 øre hvert halve år. Det viste sig at være den afgift, der blev indført, da »Bølshavn Frihed« blev oprettet; lidt penge skulle staten trods alt have i kassen.

Bølshavn er den dag i dag et dejligt sted - ikke mindst om sommeren. Havnen er lille og var indtil for år tilbage ejet af beboerne i Bølshavn. Den ejes nu af Bornholms Regionskommune, tidligere Allinge - Gudhjem kommune. Kommunen købte havnen for den formidable sum af kr.0,00. Pudsigt nok var der ikke nogen advokat, der ville tage sig af salget.

Bølshavnsvej

Vejen fører sjovt nok til Bølshavn.

Dalslundevej

Vejen går igennem området som hedder Dalslunde. I området findes også Dalslundegård (Dalslundevej 8) og der har tidligere været en Dalslunde mølle, s har ligget ved Dalslundevej 2.

Drosselvej

Drossel (Turdus) er en slægt af fugle med en lang række arter. Her nævnes kun de mest almindelige, set fra et dansk synspunkt. Misteldrossel (Turdus viscivorus), Sangdrossel (Turdus philome-los), Sjagger (Turdus pilaris), Solsort (Turdus merula), Vindrossel (Turdus iliacus) og Ringdrossel (Turdus torquatus).

Dyndevej

Er det Dyndegård, som har givet navn til Dyndevej, eller er det omvendt? Eller er der en helt anden baggrund for navnene?

Ebbe Rodes Aveny (4) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 1998.

Elmevej

Slægten Elm (Ulmus) er udbredt på den nordlige halvkugle dog kun med få arter i Sydøstasien. Det er løvfælden-de eller stedsegrønne træer eller buske med spredte blade og vingede nødder. Alle planter af Elme-familien an-gribes af det symbiotiske skadegørerpar: Elmesyge (Ophiostoma ulmi) + Elme-barkbille (Scolytus sp.) Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende eller dyrket i Danmark: Skov-Elm (Ulmus glabra), skærm-Elm (Ulmus laevis) og småbladet Elm (Ulmus minor)

Flemming Flints Svanesø (15) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2007. Branddammen mellem plejehjemmet og præstegården.

Flæsledalsvej

Sprækkedale er opstået ved, at spændinger i undergrunden i tidens løb har fået grundfjeldet til at slå revner og materialet i disse er så forvitret og eroderet bort ved isens og vandets hjælp. I nogle tilfælde har revnerne imid-lertid først været fyldt ud med magma fra den smeltede del af jordens indre, de såkaldte diabasgange inden nedbrydningen startede. Kelseå-diabasgangen er således et eksempel på en revne i grundfjeldet, der efter at være fyldt ud med diabas igen er nedbrudt, og i dag kan dalen følges fra Vallensgårdsmosen over Ekkodalen, Flæskedal, Kløvedal og Kelseådal inden den forsvinder i havet ved Saltuna syd for Gudhjem.

Gadebyvej

Vejen går igennem området Gadeby fra Myregårdsvej til Lyrsbyvej. På Myregårdsvej ligger den tidligere Gadeby skole, som i dag er pensionat.

Githa Nørbys Runddel (2) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 1996. Vendepladsen ved Østermariehallen.

Gitte Hennings Strandalle (10) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2003. Ved Pension Bølshavn.

Glappevej

Glappe og Glappehuse. Følger man stedbetegnelsen tilbage i tiden, så har stedet også heddet ”Klappe”, hvorimod Glappe med "G" må være det oprindelige navn.

På bornholmsk siger man "Glapp" om en åbning eller et hul, omgivet af noget andet. Kigger man sig omkring i landskabet ved Glappehuse, bemærker man grundfjeldet flere steder stikke frem i markerne som små afrundede rundklipper.

Her har der givetvis ikke været noget samlet vegetationsdække, og Glappe er derfor en lokalitet for den landskabstype, som man andre steder i landet og Sverige kender som "-holt/-hult" og efter menneskets aktiviteter "-rød/-ryd" - et hul i skoven!

Godthåbsvej

Som byens grundlægger regnes skræddermester og senere hotelejer Peter Mortensen, der omkring 1891 byggede "Ågårdshus" og noget senere "Kirkekilde" og endelig sidst i 90'erne "Villa Godthåb". Hos høker Fuglsang blev der oprettet brevsamlingssted med poststempel, der stemplede med navnet "Godthåb". Dette er det første officielle navn på Østermarie by. Senere, da Østermarie fik rigtig station, blev stemplet ændret til "Østermarie". For mange breve var havnet i Grønland. I 1903 byggede Peter Mortensen det første af det nuværende "Østermarie Hotel" og fik i 1904 installeret telefoncentral her. Hotellet blev et centralt led i byens udvikling i de følgende år, hvor udviklingen tog stærk fart, hvilket ikke mindst skyldtes stiftelsen af Østermarie Håndværkerforening i 1904.

Grammegårdsvej

Vejen har sandsynligvis sit navn efter gården Grammegård.

Havrehøjvej

Har vejen fået sit navn efter ejendomme Havrehøj, eller har ejendommen fået sit navn efter vejen?

Hedebovej

Pt. kan der ikke siges noget om dette navn.

Henning Moritzens Alle (1) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 1995. Indkørsel til skolen fra Almindingsvej.

Hentregårdsvej

Mest logisk, så har vejen taget sit navn efter Hentregård, men Hjulmagergårdsvej kunne egentligt have været lige så godt.

Heroldsvej

På Heroldsvej ved Koefoedegård finder man en eg med en inskription til minde om sangeren Vilhelm Herold. Så mon ikke, det er Vilhelm Herold, som har lagt navn til vejen. For øvrigt nok en af de første, om ikke den første, veje i Østermarie med navn efter en kendt kunstner. En tradition KulturBornholm jo senere har taget op med stor succes.

Idrætsvej

Ja, gæt selv, for enden af vejen ligger Østermariehallen.

Jesper Kleins Banegaardsplads (8) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2002. Indkørsel overfor Østermarie Station på Godthåbsvej.

John Hahn-Petersens Boulevard (11) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2004. Indkørslen til Godthåbsvej 2.

Jættebrovej

For omkring 1.700 år siden blev en højtstående person ved det nuværende Jættebro på Bornholm fulgt til graven af sine sørgende efterladte. – Låget var allerede lagt ovenover den døde i gravkammeret, da en sidste hilsen blev placeret. – En ravkæde bestående af i alt 47 smukt forarbejdede perler – flere af dem formet som en champignon. Herefter er strandsten og jord kastet over graven, der siden er faldet sammen over den døde. Altså igen en vej, som har taget navn efter området, som den løber igennem.

Kildevangsvej

Selvom vejen går forbi Store Ølegård, så er det ejendommen Kildevang, som har lagt navn til.

Kirkebyvej

Er der her bare tale om vejen fra Randkløve til kirkebyen (Østermarie)?

Kirkeskolevej

Kirkeskolen lå hvor nu Fru Pedersens Cafe ligger, så måske der er en sammenhæng mellem kirkeskolen og vejen.

Kjeldsebyvej

Eller Kelseby, som området hedder langs med Kelse Å.

Lindetsvej

Området, som Lindetsvej går igennem, hedder Lindet.

Lindholmsvej

Der er ikke umiddelbart nogle ejendomme eller andre lokaliteter i området ved navn Lindholm.

Louisenlundvej

Louisenlund er Bornholms største samling af bautasten. Man kan i dag tælle henved 50 bautasten spredt mellem træerne, men oprindelig har der været flere. Mange af bautastenene er over 2,5 m høje.

Man har aldrig foretaget undersøgelse af Louisenlund, så man ved ikke, hvorfor stenene er rejst. Frederik 7. købte Louisenlund under et besøg på Bornholm i 1851. Han gav stedet navn efter Grevinde Danner (Louise Rasmussen), og hun sikrede stedet en fast årlig ydelse til vedligeholdelse. I dag er denne forpligtelse overgået til Jægersprisstiftelsen, der stadig ejer stedet.

Lundsvej

Om der er tale om en lille bevoksning eller en person ved navn Lund, skal for nu være usagt.

Lyrsbyskov

Vejen løber ned til og igennem Lyrsby Skov.

Lyrsbyvej

Lyrsbyvej løber fra Svanekevej gennem Lindet og Gadeby og ender i Lyrsby ved Ibskervej. Lyrsbygård har dog postadressen Lindholmsvej 1.

Lærkevej

Sanglærken er en af de mest velkendte danske fugle takket være dens charmerende sang, som høres over alt fra januar til august. Selve fuglen er dog ikke særligt karakteristisk med dens spættede brune fjerdragt. Undersiden er hvidlig med spættet bryst. Desuden kan sanglærken rejse dens issefjer til en lille top, som dog er meget mindre end den nært beslægtede toplærkes. Sanglærkens kald er et tchriup eller trruvi.

Løvsangervej

Løvsangeren er den almindeligste danske sanger. Den har ingen særlig karakteristiske træk; den minder meget om gransangeren. Løvsangerens sang er derimod let at identificere og meget forskellig fra gransangerens. Sangen varer 2-3 sekunder og har et blødt melodisk præg og er bygget over et fast tema. Den starter med hurtige, klare fløjtetoner, der minder om bogfinkens, og ebber ud i lyse toner.

Maglegårdsvej

Atter en af de veje, hvor enten vejen eller gården har taget navn efter den anden.

Mejsevangen

Mejsefuglene er en familie af små buttede fugle med kort næb. De er meget livlige og aktive, når de leder efter føde. De hænger ofte med ryggen nedad.

Der er ikke den store forskel på hannen og hunnen hos mejserne. De fleste mejser har en sort hage-plet, hvide kinder og en mørk hætte.

Mejserne yngler som regel i huller eller redekasser

Mejsefugle, der kan ses i Danmark: Musvit, blåmejse, sortmejse, topmejse, sumpmejse (gråmejse), halemejse og lidt mere sjældent: Skægmejse og pungmejse.

Myregårdsvej

Både vejen og gården af samme navn, Myregård, ligger i området ”I Myrene”.

Møllevej

Rent faktisk har der ligget en mølle der, hvor Autocentret i dag har til huse. Og den har selvfølgelig givet navn til vejen.

Niels Jørgen Riis' Gjâre (uden tegning) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnergærde 2011.

Nordvej

Som navnet antyder, så befinder vi os i den nordlige del af Østermarie by.

Nybrovej

Jernbanen kom til Østerlarsker i 1916, og der blev bygget en station med tilhørende pakhusfaciliteter. Indtil da havde bysamfundet heddet Nybro efter områdets eneste passable bro over Præstebækken. Vejen fører da også fra Østermarie til Østerlars.

Nydamsvej

Bortset fra en ejendom med navnet Nydam, er der ikke andre lokaliteter af dette navn i området.

Nyvej

Som navnet angiver, så er vi her i en af de nyere bebyggelser i Østermarie.

Palle hulds Hulvej (12) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2005.

Per Arnoldis Vej (17) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2008. Mellem sognegården og rideudstyrsforretningen på Godthåbsvej.

Plantagevej

Plantagevej løbet langs nordsiden af Østermarie Plantage fra Ølenevej i vest til Lindholmvej/Paradis-bakkevej-krydset i Øst.

Præstegaden

Vejen har faktisk navn efter området, som den løber igennem.

Randkløvevej

Randkløve betegner "landskabet ud mod den stejle klippekyst i randen" af sognet - Østermarie, idet "kløve" er en omskrivning af det oldnordiske "kleif", der betegner en stejl bakke, som med besværlig adkomst fører op på en bjerghøjde!

Mest kendt er nok Randkløveskåret. Langs redningsstien midtvejs mellem Saltune og Ypnested støder man på en af øens femstjernede seværdigheder - "en gruelig Fjeldrevne", som Peder Nikolai Skougaard kaldte det i sin Beskrivelse over Bornholm fra 1804.

Der gik 100 år, og med de første turister havde bornholmerne i 1904 fået øjnene op for stedets værdi som turistattraktion og fik bestemt "at bevare klipperne ubeskadigede i enhver henseende".

Og sådan ligger de i dag med den dybe kløft, hvis længderetning går på tværs af øens normalt NØ-SV-gående sprækkedale.

Risenholmsvej

Ejendommen Risenholm har sandsynligvis givet navn til vejen. Eller også er det omvendt.

Risevej

Navnet er ganske logisk. I området, som kaldes Risen, ligger Risehøj, Risegård og Lille Risegård.

Rosenørns Alle

Østermarie amatørradioklubs karakteristiske gamle klubhus ligger her på vejen. Navnet er inspireret af alleen på Frederiksberg, hvor Danmarks Radio har haft til huse i mange år.

Saltunavej

Vejen går fra landevejen mellem Østermarie til Østerlars og til Saltuna, eller Saltune, som det også staves.

Savmøllevej

Gad vide, om ikke der har ligget en savmølle på vejen.

Seamus Heaney Stræde (18) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2008. Opkaldt efter den irske nobelprismodtager i 1995, der blandt andet har digtet om Tollundmanden. Ved fru Petersens Cafe på Almindingsvej.

Segenvej

Område Segen ligger lige midt på øen omkring øens højeste punkt - Rytterknægten. Det er også her, at Bornholms Marinedistrikt og Flyvestation Bornholm holder til.

Sigurds Bjørnesti (9) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2003. Langs vestsiden af Østermarie Børnehave.

Skrullevej

Skrulle er en fordanskning af det svenske udtryk "skrylle", der betyder "at optage et stort rum" samt at "skyde op i en pukkel".

Det er sådan, man oplever landskabet, hvis man en tidlig forårsdag kommer kørende ad Skrullevej fra øst. Gennem den åbne naturskov øst for Skrullegård ser man, hvordan landskabet pukler sig op. Og midt i disse pukler ligger Skrullegård godt beskyttet.

Solsortevej

Solsorten (Turdus merula) er 23,5–29 cm, og hannen er totalt sort, den har kun en lille orange ring rundt om sit sorte øje. Hunnen er brunlig. Hunnerne har en sort hals med sølvgrå striber på. Æggene er grå-grønne eller gråblå og er tæt strøet med fine, brunlige pletter.

Solsorten har to forskellige skrig, det første er til at lokke hunnerne med, (hvis det altså er en han, der skriger), det lyder sådan her: Srii-sriii-sriii. Det andet kaldes et advarselsskrig, og det lyder sådan: Tjink-tjink-tjakk.

Solsorten er derudover berømmet for sin sang, hvor den kan efterligne melodistumper, ringetoner fra mobiltelefoner

Sommervej

Hvad der ligger bag dette navn, er uvist, men måske er det sommerhuse som giver navnet?

Spurvevej

Spurvefuglene (Passeriformes) udgør over halvdelen af fuglearterne. Det bliver for omstændeligt at nævne dem alle.

Staggevej

Vejen går fra Svanekevejen til Staggehuse.

Stenbakkevej

Der er endnu ikke kommet nogen forklaring på dette navn, men måske har der været et stenbrud eller lignende på eller ved vejen?

Stig Fogh Andersens Pavillon. (19) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstner"vej" 2009. Pavillon ved Fru Petersens Cafe på Almindngsvej.

Stærevej

Stæren er nært tilknyttet mennesker og er derfor en velkendt fugl for de fleste. Den kan ikke rigtig forveksles med andre arter. Stæren er overvejende sort. Om sommeren har fjerdragten en flot blågrøn og lilla metalglans, om vinteren er ryggen mere brunlig og undersiden hvidplettet. Om sommeren er næbbet gult, om vinteren er det sort. Stærens sang er også karakteristisk. Den er meget varieret og indeholder bl.a. præcise efterligninger af andre fugles lyde, men også f.eks. af mobiltelefoners forskellige melodier.

Svalevej

Svalerne (Hirundinidae) er en familie inden for spurvefuglene. Der findes mange arter af svaler fordelt over alle fem verdensdele. Svalerne er tilpasset et liv i luften. Vingerne er lange og smalle, med lange håndsvingfjer og korte armsvingfjer. Kroppen er strømlinet. Benene og fødderne er små og giver svalerne en noget besværlig gang. Næbbet er kort, fladt og bredt, det er tilpasset fangst i luften af små flyvende insekter f.eks. myg, vingede myrer og døgnfluer. Mange svalearter har lange ofte kløftede haler - et flot eksempel er landsvalen. Mange svalearter, f.eks. digesvaler, er selskabelige og ruger i kolonier.

Svaler kan genkendes på deres unikke flyveform, som ligner et W.

Svanekevej

Her er tale om vejen fra Østermarie mod Svaneke.

Svend Asmussens Sving (7) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2001. I krydset Almindingsvej - Svanekevej.

Søren Hauch-Fausbøll Terrasse (14) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2006. På hjørnet af Lundsvej - Godthåbsvej.

Tina Kibergs Sti (6) (link til Kulturbornholms vejkort)

Æreskunstnervej 2000, I Saltuna.

Torvegade

Vejen fra Almindingsvej til Østermarie Torv.

Torvevænget

Her er der tale om en lille stikvej fra Torvegade.

Tuevej

Det kan ikke siges med sikkerhed, men måske navnet hentyder til ”tuen” bavnebakke, som hæver sig 74 meter over havet.

Vibevænget

Den smukke vibe har traditionelt set været opfattet som det åbne danske landskabs karakterfugl. Men efter kraftig tilbagegang er det sørgelige faktum, at viben i dag ikke yngler i store områder af Danmark. Med sin metalgrønne overside, de brede og afrundede vinger samt den lange fjertop er viben helt umiskendelig. Vibens specielle, akrobatiske sangflugt, der markerer territoriet, er også unik. Det karakteristiske vuii-o-vuiip-vip-vip-euvii, har givet ophav til artens danske navn.

Ypnasted

Ypnasted ligger for foden af den stejle klippekyst mellem Gudhjem og Svaneke. Landskabet er stærkt kuperet, og både nord og syd for Ypnasted markerer sprækkedalene sig. Kysten er indskåret og stenet.

Ølenevej

Ølene, en mosen der dækker et areal på ca. 150 ha, hvoraf 122 ha er udlagt som vildreservat, ligger ca. 4 km syd for Østermarie (15°00'48.1" E 55°06'07.5"N). Mosen er godt tilgroet med et mindre vandspejl. Mosen er omgivet af skov på alle sider.

Området overskues fint fra de tre fugletårne. Tidspunktet på dagen afgør, hvilket et af tårnene der bedst benyttes.

Ølene er først og fremmest en vigtig rastelokalitet for mange fugle. Speciel forårssæsonen bør fremhæ-ves. Fra observationerne i år 2000 kan bl.a. nævnes: Rørdrum, Sølvhejre, Sort Stork, Rød Glente, Hav-ørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Hedehøg, Aftenfalk, Lærkefalk, Plettet Rørvagtel, Trane, Hærfugl, Savisanger og Skægmejse. Mange flere arter kunne nævnes.

Åløsevej

Vejen går igennem området Åløse, hvilket er lidt selvmodsigende, da Kelse A løber midt igennem området og fortsætter gennem Kløvedal. Også Åløsegård har taget navn efter området.

Er der smuttet en vej, eller holder historien ikke vand, så send en mail til steffen.gerdes@aspevej.dk, så vil det blive rettet.

 

 

 

 

ostermarie.dk © 2015 • webmaster: steffen.gerdes@aspevej.dk